Forfatter, livskunstner og aktivist
|
I første halvdel af det 20. århundrede
var Karin Michaëlis dén kvindelige, danske forfatter, der var bedst
kendt i udlandet, ikke mindst i Tyskland, Frankrig og Italien. Flere
af hendes romaner om kvindeskæbner og om parforholdets mange sider
udkom i store oplag og på mere end 20 sprog, ligesom hendes
skildringer af pigen Bibis oplevelser hørte til de mest læste
børnebøger i 1930’ernes Europa. Karin Michaëlis blev født i 1872 og
voksede op i et beskedent hjem i Randers. Her fik især bedstemoderen
og en tante stor betydning for hendes tidlige udvikling. – Et både
varmt og stærkt billede af dette miljø får man i romanen "Pigen med
Glasskaarene" fra 1924 (det første bind af hovedværket "Træet på
Godt og Ondt"). Som ganske ung var Karin Michaëlis privatlærerinde
et par år, dels på Læsø, dels på en herregård nord for Randers.
Derefter flyttede hun til København for at uddanne sig til
spillelærerinde hos en kendt pianist. Hos nogle venner mødte hun
Sophus Michaëlis, der var fem år ældre end hun. Han var forfatter og
magister i fransk, tysk og latin. De forelskede sig og var gift fra
1895 til 1911. Men de var stadigvæk i nær kontakt resten af livet. I
1912 blev KM gift med den noget yngre, norsk-amerikanske akademiker,
Charles Stangeland, som hun havde truffet på en skibsrejse fra USA
til København. Ægteskabet gik dårligt fra begyndelsen, ikke mindst
pga. Stangelands overdrevne jalousi, men det blev først opløst i
1930. Begge ægteskaber var barnløse.
Det fik stor betydning for Karin Michaëlis’ tilværelse, at hun og
hendes første ægtemand begyndte at holde ferie i nærheden af
Svendborg. I 1906 byggede de huset Torelore på Thurø, og her
tilbragte de somrene sammen indtil skilsmissen i 1911. Derefter
benyttede hun huset som helårsbolig. I årene op til 2. verdenskrig
ejede Karin Michaëlis flere huse på Thurø. Mange tyske flygtninge,
bl.a. Helene Weigel og Bertolt Brecht, fandt i kortere eller længere
tid inspirerende husly her og blev hjulpet videre. |
|
Forfatter
|
I slutningen af 1890’erne fik Karin
Michaëlis udgivet sine første bøger. Gennembruddet kom i 1902 med
romanerne "Barnet" og "Lillemor", som Gyldendal udgav. Begge bøger
blev godt modtaget og udkom på mere end 10 sprog. I et
radiointerview, som Karl Bjarnhof lavede med Karin Michaëlis i 1947,
omtalte hun Barnet som den af sine romaner, hun holdt mest af. I
løbet af 50 år skrev hun 36 romaner for voksne, 9 børnebøger, 2
selvbiografier plus en del bøger og avisartikler med journalistisk
tilsnit. Her skal kun nævnes nogle få værker: Romanen
"Kvindehjerter". En Brevveksling fra 1910, som Karin Michaëlis skrev
under pseudonym sammen med skuespillerinden Betty Nansen. Den
kontroversielle kvinderoman "Den farlige alder" (også 1910), der
satte gang i KMs foredrags-virksomhed rundt om i Europa og senere
blev filmatiseret med Asta Nielsen i hovedrollen. "Glædens Skole" -
om en reformskole i Wien, som veninden den østrigske pædagog Eugenie
Schwarzwald var leder af (1914). Ud over det ovennævnte romanværk
"Træet på godt og ondt" er romanerne "Syv søstre sad" fra 1923,
"Hjertets Vagabond" fra 1930, "Justine" fra 1931 og "Mors Øjne" fra
1940 blandt de mest kendte af voksenromanerne fra de senere år.
Endelig blev selvbiografierne "Little Troll" og "Vidunderlige
Verden" udgivet i 1940’erne. Gennem alle årene var hun uhyre
produktiv, selv på sine mange rejser, og skrev nærmest hver dag. De
nævnte bøger kan lånes gennem www.bibliotek.dk.
Allerede sammen med Sophus kom Karin Michaëlis vidt omkring. I 1904
nåede de helt til Ægypten. Hun foretog adskillige foredragsturnéer
rundt om i Europa og Sovjetunionen og rejste også flere gange til
USA, hvor hendes søstre boede. Så ofte det var muligt, besøgte hun
sine venner i Wien. |
|
Journalist og foredragsholder
|
Karin Michaëlis var virkelig
Europæer med stort E. Som journalist skrev hun artikler om
rejseoplevelser, om krig og fred, om kvindeproblemer og om kendte
personer. Alene i Politiken har hun fået trykt 141 kronikker. Men
hendes artikler blev også trykt i mange udenlandske aviser og blade.
Allerede fra midten af 20’erne erkendte KM farerne ved den
fremvoksende fascisme og protesterede gennem skrift, tale og
handling mod krig, politisk forfølgelse og undertrykkelse. Dette kan
læses i mange debatindlæg fra den tid herunder i Der Fall d’Annunzio
fra 1925, men også i den antiautoritære roman "Den grønne Ø". Roman
for ungdommen, der kom på tysk i 1933 og på dansk i 1937. Til
forfatterkongressen i Paris 1937 var den dengang 65-årige Karin
Michaëlis indbudt som taler. Det fortæller noget om hendes status
blandt datidens progressive forfattere. Her, mens den spanske
borgerkrig fandt sted, opfordrede hun kraftigt til solidaritet med
den demokratisk valgte regering i Spanien. (Manuskriptet til talen
findes på Det Kongelige Bibliotek, København.) Som skribent og
foredragsholder tjente hun mange penge, men havde alligevel ofte
økonomiske problemer, dels i forbindelse med verdenskrigene, der
afskar hende fra de største bogmarkeder, og dels i forbindelse med
det syv års tvungne ophold i USA fra 1939 til 1946, hvor indtægterne
var meget små. |
|
Flygtning i USA under 2. Verdenskrig
|
Mens Karin Michaëlis i 1939 var på besøg
i USA, blev hun advaret mod at rejse tilbage til Danmark pga. den
nazistiske trussel. I Tyskland/Østrig var hendes bøger blevet
forbudt. Ligesom mange andre europæere opholdt Karin Michaëlis sig
derfor i USA som politisk flygtning frem til 1946. Desværre var det
uhyre vanskeligt for KM at klare sig økonomisk vha. foredrag og
skribentvirksomhed. I denne forbindelse savnede hun sit europæiske
netværk af venner og forlæggere. Situationen for den voksende koloni
af flygtninge i New York var ligeså fortvivlet som KM.s egen, og
venner og bekendte blandt disse kunne kun hjælpe hende moralsk. Hun
var derfor hovedsagelig henvist til finansiel støtte fra sin familie
i USA og i Sydafrika. Alligevel kan man i Karin Michaëlis’ notater
fra denne tid læse, hvordan fattigdommen bekymrende hende mindre end
tankerne om vennernes skæbne i Europa. Hun brugte megen tid på
gennem foredrag og artikler at oplyse om de europæiske jøders akutte
behov for hjælp til flugt for at undgå tilintetgørelse. Desuden var
KM i daglig kontakt med et pressecenter i New York, der bragte
nyheder fra Danmark, og fik derigennem mulighed for at deltage i
flere radioudsendelser til Danmark. |
|
Karin Michaëlis’ sidste år
|
I 1946 kom Karin Michaëlis
tilbage til Danmark, fik tildelt Chr. X’s frihedsmedalje for sin
indsats for Danmark under krigen, blev udnævnt til æresborger på
Thurø og modtog stadigvæk mange besøg og breve. Således har
forfatterinden Tove Ditlevsen i et brev til KM fra 1946 fortalt om,
hvor stor betydning værket "Træet på godt og ondt" med hovedpersonen
Gunhild har haft for Tove Ditlevsens eget arbejde som forfatter.
Også i disse år var Karin Michaëlis en flittig skribent, og på trods
af et svageligt helbred skrev hun bl.a. på sine erindringer, som
begyndte at udkomme i 1948. Desværre nåede hun ikke at gøre dem
færdige. Hun døde i København den 11. januar 1950 og ligger begravet
på Thurø kirkegård. |
|
Kilder
|
Hanne Jespersen og Peter
Bondesen: "Forfatterinden Karin Michaëlis: En registrant". (Det
Kongelige Bibliotek/Randers Lokalhistoriske Arkiv, 1985.) |
|
|